Få inspiration

Rikke Steen - Rådgivning for familier.

Autisme og ADHD.

Den bedste sommerferie nogensinde. 



Det kan måske lyde som en overskrift til en artikel i et dameblad men det er faktisk overskriften på vores sommerferie. 


En ferie hvor vi har mærkede hinanden og hvad vi består af, som familie. 


Jeg traf de helt rigtige valg inden ferie startede og de valg skulle vise sig, at give pote for hele familien. 


Jeg kunne mærke, at jeg efterhånden var så pressede af arbejdsopgaver og af at motivere Niels til, at holde modet og lysten til skolen oppe, at det var ved at knække mig midt over. 


Jeg mærkede stressen komme snigende og den satte sig mere og mere på mine kræfter. Jeg forsøgte med hvile og ro når jeg havde mulighed for det men det var ikke nok. 


Jeg magtede ikke mine gåture, som ellers var og er dem der kan give mig overskud. Jeg kunne simpelthen ikke få det ene ben foran det andet. Min krop og min hjerne var ved at brænde ud. 


Der var tid til forandring og til at træffe nogle vigtige valg for MIG selv og dermed også for mine drenge og Torben. 


Ville jeg fortsætte ad den vej jeg åbenbart var på vej ud af? Som jeg faktisk var kommet alt for langt ud af, eller ville jeg stoppe og vende om inden det var for sent. 


Valget lyder måske ikke så svært men det var svært for mig.

Det var svært at stoppe mig selv. 


Jeg brænder så meget for min virksomhed, at valget om at lukke ned i sommerferien virkede helt uoverskueligt for mig men ikke desto mindre var det den eneste mulighed jeg havde for at kunne se mig selv og min familie i øjnene. 


Jeg mobiliserede de sidste kræfter jeg kunne finde i min krop og i min hjerne. Kræfter jeg skulle bruge til, at få lavet en helt igennem velovervejet planlægning for Niels. 


Det var så vigtigt, at han hele tiden havde overblikket over ferien, så han ikke skulle mærke stress og blive urolig for hvad ferien ville bringe ham. 


Det lykkes og det kunne mærkes fra 1. dag i ferien.

Niels var helt klar over, hvor lang ferien var, for det kunne han se på planen i køkkenet. Han var helt klar over, at alle de aktiviteter han gerne ville i lave i løbet af ferien, var skrevet ned, så han ikke skulle huske dem i hoved.

Han havde styr på dagene og var med i al planlægning.


Vi forventningsafstemte. Vi lavede lister. Vi aftalte hvad vi skulle. Vi var fælles om at få den her sommerferie til, at blive så god som overhoved muligt. 


Vi ville have det til at lykkes.   


Niels kom mere og mere ned på jorden, som dagene gik og jeg priste mig lykkelig for at vi havde 14 dage i Danmark inden vi skulle til Italien. 

14 dage hvor Niels og jeg kunne få ro på hele systemet og finde nye kræfter frem fra gemmerne.


Jeg kunne mærke -

 

hvordan dage, helt uden planer, var en lettelse for mig. 


hvordan den ene dag efter den anden fyldte mig med ro, energi og glæde.


hvordan smilet kom mere og mere frem hos os begge.


Lauge fik ferie en uge efter Niels. Han var så heldig, at komme på sommerferie ved mormor. Et fristed for ham. Et sted hvor han får det, lige som han vil have det. Det er vigtigt, at Lauge får de dage hjemme ved mormor. Han har i den grad brug for det. 


Vi glædede os alle 4 til Italien og hvad dette skønne land ville kunne tilbyde os. 

Kunne Italien give os det vi ønskede os - ro til at fordybe os i hinanden. 


Den dag vi satte os ved bordet i stuen for, at forventningsafstemme med hinanden omkring feriens indhold, stod der på papiret da vi var færdige, IS, PISA, PIZZA, RO, VARME, OPLEVELSER. 


Ord der i den grad emmer af ønsket om, at få det bedste ud af hver eneste dag i samværet med hinanden. 


Jeg lukkede ned for alle sociale medier da flyet lettede d. 17. juli, så al min energi kunne gives til Torben og drengene. 


Et bevidst valg der var truffet inden sommerferien startede, for jeg ved hvor meget den telefon sluger af min tid og mit nærvær. Jeg er bevidst om dette og jeg øver mig rigtig meget på, at begrænse det men der er desværre et stykke vej igen. 


Vi ankom til det dejligste lille hus langt ude på Lars tyndskids mark kl. 17 om eftermiddagen. Vi var trætte men lykkelige.


Lykkelige over at vi endelig var i denne smukke perle uden at vi var løbet ind i problemer.

Alt hvad vi have planlagt kunne vi sætte flueben ved og vi havde endda allerede fundet stedet med de bedste pizzaer vi nogensinde havde smagt. 

What's not to like. 


Dagene gik i vores lille hus og vi nød hver en time. 

Hver dag stod vi op med SOL i ansigtet og den velsignede RO der fyldte vores ører. 

Vi var der, lige midt i det vi ønskede os allermest FORDYBELSE i hinanden. 


Torben og jeg med drengene men så sandelig også os - Torben og jeg. 

Snakke, vin og en god bog på terrassen når drengene var faldet i søvn. 

Solen gik ned mens vi igen og igen sagde til hinanden - Hvor er her bare for skønt.  


Det lykkes os, at skabe de rette rammer for ferien ved, at være bevidste om vores valg. Hvad ville vi og hvad ville vi ikke? 


Det lykkes os, at at få en god ferie fordi min overbevisning er, at god planlægning er vejen frem for vores familie. 


Det lykkes os, at få en fremragende ferie fordi vi ved hvad Niels har behov for og imødekommer hans ønsker på fineste vis. 


Ved at imødekomme Niels´s behov så imødekommer vi alles behov. 

Måske tænker du - HVORDAN det hvis det kun er Niels der får sine behov stillet? Lauge har vel også behov. 


Jo ser du. Hvis Niels er i ro og i balance så kan vi meget mere sammen, som familie, end vi kan hvis vi konstant presse citronen til det yderste.


Hjemturen gik lige så fantastisk som da vi tog til Italien.

Ingen problemer. Ingen nedsmeltninger over larm og for mange mennesker, fordi vi ved hvad der skal til for at undgå dette. 


Vi har været der hvor ingen ønsker at være. Vi har været der hvor ingen forældre har lyst til at komme igen. Der hvor ens barn vender vrangen ud på sig selv fordi ydre stimuli har taget magten. Der har vi været så mange gange, at bare tanke om dette kan få tårerne frem i mine øjne.   


Hjemme i Danmark igen med et stort savn efter Italien men med et kæmpe overskud af energi.

Ingen planer for resten af ferien. Et par enkelte små ture men ellers ikke noget på plakaten. SKØNT - intet mindre end SKØNT. 


Tid til at gøre hvad vi havde lyst til. Selvfølgelig med den daglige planlægning. De faste rutiner morgen og aften blev holdt 100%, så Niels ikke mister grebet. 


Vi kunne få lavet nogle af de aktiviteter Niels og Lauge ønskede i ferien. 

De nød, at det vi havde lovede dem faktisk blev til noget. Og det er ingen hemmelighed, at jeg følte en vis form for stolthed over, at kunne holde det jeg havde lovet. 


Torben tog på dåsemadstur med Niels. Spiste dåsemad og sove i shelter på fyn - En rigtig god investering i relationen mellem Torben og Niels.   


Lauge og jeg kørte på udkig efter mejetærsker og til Sommer i ramasjang. Shit hvor jeg nød de dage. 

Dage hvor der var tid og plads til, at lytte til min yngste dreng og imødekomme hans ønsker. Tid til at se ham dybt i øjnen og være der for ham i nuet. 


Ferien lakker mod ende, Ja i skrivende stund er der faktisk kun 2 timer tilbage af sommerferien ano 2019. Og sikke en skøn en af slagsen.


Aldrig havde jeg turde håbe på en ferie, som denne, men den har været her.

Jeg har oplevet den og jeg vil fortsætte med at nyde den og tænke tilbage på den, som


DEN BEDSTE SOMMERFERIE NOGENSINDE. 


De kærligste og bedste hilsner fra Rikke. 


Gratis online foredrag. 


5 gode råd, så du og din familie får en god ferie. 


Ferien står for døren og du kan se frem til en periode hvor hverdagen bliver vendt på hoved for dit barn.


Hverdagens strukturen ændrer sig. De ellers så faste og velkendte rutiner forandrer sig. 


For et barn med autisme og/eller ADHD er lige netop de faste strukturer og rutinerne det der skaber overblikket. 


Overblik giver tryghed og ro, så barnet undgår at blive stresset og dermed også undgår nedsmeltninger. 


Det er muligt, at få en god sommerferie på trods af de udfordring du og dit barn møder før, under og efter ferien.  


Det er muligt at imødekomme udfordringerne inden de sprænger ferien i luften. 


Det er muligt at finde løsninger der virker, så alle får en ferie der GIVER energi i steder for at TAGE energi. 


Ved at se eller hører mit online foredrag får du mine råd til hvordan I opnår engod ferie.  



Alle har ret til en god ferie.



Kontakt:


Rikke Steen Jørgensen

Lærkevej 4,

7184 Vandel

Danmark.


TLF: 28961192


E-mail: autismeogadhd.rikkesteen@gmail.com


CVR-nummer. 39565471


Åbningstider:

 

Mandag: 9-11:00 og 18-22.

 

Tirsdag: 9-11:00 og 16-20.

 

Onsdag: 9-11:00.

 

Torsdag: 9-11:00 og 16-20.

 

Fredag: 9-11:00

 

Lørdag: Efter aftale.

 

Søndag: Efter aftale.

FOLLOW US

Copyright © All Rights Reserved